Almindelig brugt transformer kernes er generelt lavet af silicium stålplader. Siliciumstål er en slags stål, der indeholder silicium (silicium kaldes også silicium), og dets siliciumindhold er 0.8 til 4.8%. Siliciumstål bruges som jern kerne af transformeren, fordi siliciumstål i sig selv er et magnetisk stof med stærk magnetisk permeabilitet. I den strømførende spole kan den generere en stor magnetisk induktionsintensitet og derved reducere transformatorens volumen.

Vi ved, at selve transformatoren altid fungerer i AC-tilstand og strøm off er ikke kun i spolens modstand, men også i jern kerne magnetiseret af vekselstrømmen. Magten off i jernkernen kaldes normalt “jerntab”. Jerntabet skyldes to årsager, den ene er “hysteresetab” og den anden er “hvirvelstrømstab”.

Hysteresetab er jerntabet forårsaget af hysterese under magnetiseringsprocessen af ​​jernkernen. Størrelsen af ​​dette tab er proportional med det område, der er omgivet af materialets hysteresesløjfe. Hystereseløkken af ​​siliciumstål er smal og lille, og hysteresetabet af transformatorens jernkerne er lille, hvilket i høj grad kan reducere varmeudviklingen.

Da siliciumstål har ovenstående fordele, hvorfor så ikke bruge et helt stykke siliciumstål som jernkerne, men også bearbejde det til en plade?

Dette skyldes, at pladejernskernen kan reducere en anden form for jerntab – “hvirvelstrømstab”. Når transformeren virker, er der vekselstrøm i spolen, og den magnetiske flux, den producerer, er selvfølgelig vekselstrøm. Denne skiftende magnetiske flux inducerer en strøm i kernen. Den inducerede strøm, der genereres i jernkernen, cirkulerer i et plan vinkelret på retningen af ​​den magnetiske flux, så det kaldes hvirvelstrøm. Hvirvelstrømstab opvarmer også kernen. For at reducere hvirvelstrømstabet stables transformatorens jernkerne med siliciumstålplader isoleret fra hinanden, således at hvirvelstrømmen passerer gennem et mindre tværsnit i det smalle og lange kredsløb, for at øge modstanden af hvirvelstrømsvejen; samtidig gør siliciumet i siliciumstålet Materialets øgede resistivitet virker også til at reducere hvirvelstrømme.

Som transformatorens jernkerne vælges generelt koldvalsede siliciumstålplader med en tykkelse på 0.35 mm. I henhold til størrelsen af ​​den nødvendige jernkerne skæres den i lange stykker og overlappes derefter i en “dag”- eller “mund”-form. Teoretisk set, for at reducere hvirvelstrøm, jo ​​tyndere tykkelsen af ​​siliciumstålpladen og jo smallere de splejsede strimler er, jo bedre er effekten. Dette reducerer ikke kun hvirvelstrømstabet og temperaturstigningen, men sparer også det materiale, der bruges til siliciumstålplader. Men faktisk når man laver silicium stålpladekerne. Ikke kun ud fra de ovennævnte gunstige faktorer, for at lave jernkernen på den måde vil i høj grad øge mandetimerne og også reducere det effektive tværsnit af jernkernen. Derfor, når du bruger siliciumstålplader til at fremstille transformatorkerner, er det nødvendigt at gå ud fra den specifikke situation, veje fordele og ulemper og vælge den bedste størrelse.